Calisthenics Planche

Brug hele verdenen som DIN legeplads | Calisthenics

Forestil dig at hele verden var dit eget træningscenter! Du kunne træne med alt lige fra fortovet, til parken til en tilfældig lygtepæl!

Men, som det ser ud lige nu, så er der ikke så meget plads til det i det lille fitnesscenter på hjørnet som du går i. De samme øvelser og de samme maskiner. Det bliver lidt for ensformigt gør det ikke?

Frygt ej! Hvis du vil vide, hvordan du kan træne uanset hvor du går hen så læs med her!

 

Calisthenics! Advarsel! Dette er kun for rigtige mænd!

Calisthenics er en træningsform der kun kræver et redskab: din egen krop! Selvom det lyder meget simpelt, er det bestemt ikke for alle, tværtimod! – det er faktisk kun de færreste der kan udføre øvelserne.

Hvorfor? Fordi det kræver muskler!

Har du nogensinde oplevet at være udenfor, og lige pludselig er der bare en fyr der hænger på tværs af en lygtepæl, som om han er skør? Det er en af de populære øvelser!

Hvis dette er noget for dig, har jeg samlet tre øvelser, som du helt sikkert vil kunne imponere andre med!

 

Håndstand

Calisthenics Håndstand

Det her er en klassiker. Vi kender den alle og vi er for dette meste også jaloux på dem der bare lige kan gå op på hænder. Denne øvelse kræver ikke bare muskler men også balance og fleksibilitet i musklerne.

Eftersom øvelsen er forholdsvis svær er der heldigvis også flere sværhedsgrader man kan prøve sig frem med. Den mest almindelige hedder ”Frog stand” .

Her sætter man sig i position, som om man skulle til at stå på hænder, men i stedet for at løfte benene hviler man sine arme på knæene. Det er en god øvelse hvis man gerne gradvist vil træne sig op til at stå på hænder.

 

Human Flag

Uanset hvem du spørger, så vil alle sige at denne her øvelse er en af de fedeste! Den hedder ”Human Flag” og det er der en grund til! Du er faktisk et menneskeligt flag!

Øvelsen går ud på at du finder noget lodret som for eksempel en lygtepæl. Derefter så tager du så fat og bruger alle dine kropsmuskler til at hænge på tværs. Det kan godt være det lyder nemt, men det er ufattelig hårdt og det er kun meget få, som rent faktisk har muskler nok til at gøre det.

Så hvis du har nogen du vil imponere, skal du helst sikkert lære denne øvelse!

 

Planche

Calisthenics Planche

Når du hører ordet “planche” tænker du måske på den klassiske planke. Og du er ikke helt galt på den, fordi man kan godt sige at planche er en meget mere ekstrem version af planken. I modsætning til planken er det kun armene der rører jorden mens resten af gruppen balancerer i luften.

Det lyder meget kompliceret. Og det er det også! Derfor kan du se denne video nedenunder, der viser, hvordan du kan træne op til at kunne lave “planche” rigtigt!

 

Når du har lært disse 3 øvelser, har du nogen fede party tricks du kan vise frem. Folk vil helt sikkert kigge en ekstra gang når du lige pludselig hænger på tværs af en lygtepæl!

Det er dog ikke kun calisthenics der er speciel. Der findes også mange andre unikke træningsformer du kan prøve kræfter med!

Leave a Reply