En mande-mand med respekt for sig selv

En af de mest gængse vendinger, i forbindelse med ideen om hankønnets materielle must-haves, at enhver mand med respekt for sig selv bør eje et smadderlækkert ur. Foredragsholder og forfatter (og en masse andre blærede titler), Mads Christensen, har længe været kendt som Danmarks bud på en rigtig ”mandemand.” Han er desuden en stærk fortaler for, at den moderne mand, undertrykt af deres grusomme kvinder, må træde mere markant i karakter både i det offentlige og i hjemmet. Manden skal simpelthen finde sig i mindre og gøre sig selv til mere. Selv håndterer Mads den moderne samfundssituation med store motorcykler, en aldrig tøvende blærerøvsattitude og tungt, dyrt Rolex ur på hvert håndled.

 

En rigtig mand, investerer i et rigtigt ur.

 

I det tidlige urs historie blev armbåndsuret i det 19. århundrede anset som værende et feminint smykke, og rigtige mænd skulle i stedet bære tunge, til tider lettere upraktiske lommeure. Armbåndsuret blev derfor først rigtigt anerkendt til begge køn i det 20. århundrede, da en pilot havde svært ved at se klokken, når han fløj. Dog kom armbåndsuret først for alvor i brug efter 1. verdens krig. Her var det soldaterne, der varetog opgaven og opdagede det praktiske ved et ur placeret på håndlaget. Efter at flere og flere anerkendte mande-mandsrollemodeller bar uret, blev det langsomt til herrernes mest acceptable accessorie.

 

I dag er der en vis prestige, klasse og elegance over at eje og bære et lækkert ur. Især hvis der investeres i et, der senere vil kunne gå i arv i familien gennem generationer. Det udstråler rigdom, magt, styrke og stil – lidt ekstra lækkert krydderi til at fremhæve testosteronen. Ægte drengerøvsstemning. Lige noget, der falder i god jord både hos de buldrende mandsaktivister såsom Mads Christensen, men også til den mere rolige mand, der egentligt synes, han har det godt nok.

 

Selvom Mads kan være et forbillede for mange moderne mænd, er hele to Rolex ure ikke nødvendigvis et must. Der findes mange andre lækre urmærker af høj kvalitet, maskulint design og til mere overkommelige priser (om end så i hvert fald for den almene danske middelklasse). Selvom mange mænd nok drømmer om et af de helt store mærker, kan der være lang vej fra opsparingen og til investeringen deraf. Indtil da kan det i stedet være værd at tjekke tre markante (og danske) urmærker ud, der lader til langsomt men stabilt at brage igennem på markedet. For et smadderlækkert ur handler ikke kun om pris, men om respekt og stil.

 

I videoen her kan du se, hvad Mads Christensen blandt andet bruger sit ur til: